Uddannelsesvalg er vigtigt, men svært

Uddannelsesvalg - fordi det skal være fedt at studere

Mange unge har svært ved at vælge, hvilken uddannelse de skal vælge. I dag er der simpelthen så ubegribelig mange muligheder for at vælge, hvilken retning man vil uddanne sig i. Et uddannelsesvalg kan virke ekstremt uoverskueligt, da man hurtigt kan drukne i alle mulighederne. Og så føler mange, at de skal finde det, de vil arbejde med resten af livet – hvilket giver god mening. Men hvordan ved man, hvad man vil resten af ens liv, når man blot er 15 – 16 år gammel? Undersøgelser viser desuden, at mange unge ikke gennemfører deres uddannelse – i hvert fald ikke den første, de kom ind på. Mange prøver flere uddannelser, uden at det er noget for dem og dropper altså derfor ud for at prøve kræfter med noget andet. På http://www.ug.dk kan du søge inspiration til dit uddannelsesvalg – læs om selve uddannelsen, hvad der kræves for at komme ind og læs om, hvilke muligheder du har for job efter, du er færdig med din uddannelse. Det giver et super godt overblik over dine muligheder, når du skal vælge uddannelse.

International Holocaust mindedag 2016

Idag er det FN’s internationale mindedag for Holocaust. For jer læsere der ikke er helt klar over, hvad Holocaust betyder, er det en betegnelse for masseudryddelsen af de europæiske jøder, som skete i årene 1933-1945. Hitler og hans tyske Nationalsocialistiske parti stod i spidsen for dette målrettede folkedrab, og omkring 6 millioner mennesker med jødisk baggrund blev myrdet. De fleste skete under Anden Verdenskrig fra 1939-1945. Der er hverken før eller siden set et folkedrab som dette. Det er et uhyggeligt emne at tænke tilbage på, men som den historie interesserede person, jeg er, mener jeg, at det er på sin plads samt uhyre vigtigt at mindes idag og lære af det, så der ikke i fremtiden sker endnu et folkedrab. Idag er det også præcis 71 år siden, at sovjetiske tropper befriede udryddelseslejren Auschwitz, hvor over en million jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Overalt i verden bliver dagen idag markeret med mindehøjtideligheder, undervisning og formidling i skoler og andre institutioner, erindring og information om Holocaust og folkedrab. Dagen har været officiel dansk mindedag siden 2003. Forhåbentlig kan vi ved at mindes de mange mennesker, som mistede livet, tage ved lære af historien og forhindre, at vi nogensinde vil komme til at opleve endnu et folkedrab.

 

holocaust-memorial-day

Halloween

Ja, jeg er er en smule sæsoninspireret med det her indlæg. Men mange ved måske faktisk ikke at halloween er en gammel tradition, som så bare har fået nye klæder i løbet af tiden, som nok også gør at vi stadig (og i højere grad i Danmark) fejrer denne ‘helligdag’.

Det er historisk set en tid hvor man mindes de døde, som startede med at man mindedes de kristne hellige og martyrer. Aftenen før, allehelgensaften, er der hvor man før troede at hekse, genfærd og andre mørke eksistenser havde sin ret til at håne de hellige man mindes allehelgensdag. Tilbage i ‘gamle dage’, oftest på landet, troede man så at man derfor skulle holde sig inden døre på allehelgensaften, for ikke at forstyrre disse mørke eksistenser, men også for ikke selv at blive taget til fange af dem.

I dag kan man ikke genkende meget af den gamle tradition i den halloween man møder i gadebilledet. Kirkerne bibeholder dog stadig nogle af de gamle traditioner, ved nogle steder at nævne de der er døde i det forgangne år i deres sogn. Jeg syntes det er en smuk tradition, som hyrer fint hjemme i kirkerummet. Meningen man også gerne skal få med fra traditionen omkring halloween er, at døden ikke få sidste ord. Gamle hekse

Historisk indblik: Kvinden

I aften får I et reflekterende indlæg. Det skal der jo også være plads til:)

Så her kommer lidt fri prosa.  Enjoy!

 

Kvinden i historien er interessant. Hun fremstilles vidt forskelligt alt efter kultur og tidsalder.

Fristerinde.

Gudinde.

Amazone.

Moder.

…eller

Skøge.

Heks.

Kælling.

Djævel.

 

Kvindens esoteriske evne til at føde børn har været genstand for beundring, undring, frygt, misundelse.

Hendes særlige, cyklære liv har hadet, frygtet og elsket.

Men altid har hendes rolle som skaber af liv været anerkendt.

 

Maria Magdalena

 

Maria Magdalena – Skøgen, fristerinden… moderen?

Elisabeth 1. – Amazonen… Heksen?

Cleopatra – Gudinden, heksen… skøgen?

Anne Boleyn – Heksen, amazonen… Skøgen?

Leonora Christine – Forføresken, forræddersken – englen?

Kvinden findes i alle udformninger.  Men én ting har hun til fælles med alle sine søstre – hun er bygget til at være det modsatte af sin mand. Derfor er hun uendeligt magtfuld.

….

Det var slut på min søndags-prosa. Håber, I nød den🙂 Nu til noget lidt andet: Jeg skal bruge nogle penge. Hurtigt. Har I erfaringer med de såkaldte lån til forbrug? Jeg overvejer stærkt at tage bruge Ferratum, men søger erfaringer derfra.

Fiskerne

Kan I huske TV-serien fra 70’erne? Den om fiskerne vesterfra, som bosætter sig ved Limfjorden i Nordjylland i håb om bedre vilkår. Den er baseret på den berømte forfatter, Hans Kirks bog af samme navn. Helt reelt giver den et fantastisk billede af tiden imkring 1920, hvor der skete et religiøst sammenstød i Danmark. Indre Mission, en højre-fundamentalistisk gren af kristendommen, vs. Grundtvigtianismen, en midterorienteret og mere fri retning. Indre Mission opstod oprindeligt som en modreaktion på  den efterhånden “løsslupne” midter-kristendom. Den var især fremherskende i Vestjylland. For Indre Mission var synden i højsædet. Med dette overfokus på synden, kom den til at farve alle livets aspekter, hvilket fremkaldte et til tider meget sort/hvidt menneske- og livssyn. Der opstod et næsten hadlignende forhold til grundtvigtianerne, som ikke gik af vejen for både kortspil og dans. I TV-serien bliver tingene naturligvis også skildret meget sort/hvide. Det kommer sig af, at forfatteren, Hans Kirk, var rendyrket kommunist. Han havde et helt reelt grundlag for at forfatte bogen om Fiskerne, da hans far var ud af en vestjysk, Indre Missionsk fiskerfamilie. På den måde blev bogen et forsøg på skildre den selvmodsigende opførsel, som til tider herskede i Missions-kredsene. Serien er et utroligt interessant indblik i dansk religionshistorie!

Fiskerne

Skønhedsidealer

Jeg har altid syntes, at skønhedshistorie er rigtigt spændende! Hvad definerer, hvad vi synes er pænt? Hvorfor var det i nogle kulturer eftertragtet at være buttet og  fyldig? Hvorfor er det i andre eftertragtet at være tynd og spinkel? Hvad med silhuetten? Stor numse? Stor barm? Gennem tiden har der været flere interessante bud på, hvad der er smukt og værd at stræbe efter.

Kigger man på oldtidens Ægypten, er de fleste nok bekendt med de meget karakteristiske idealer: Det er især her, nutidens makeup-tendenser også  stammer fra. Den sorte, markante kohl hele vejen rundt om øjet for at fremhæve det, der netop betød så meget for ægypterne; øjnene. Nærmere betegnet Horus Øjet. Et af de helligste og mest betydningsfulde symboler. Dertil kommer de konturerede måder at fremhæve teinten på – også helt særligt for den kultur. Silhuetterne var “kønslige”.  Det feminine blev fremhævet – og det gjorde det maskuline også. Blot på  en måde, der for nutidens mænd kan virke en anelse feminin. Alle bruge nemlig makeup, også mændene.

En anden kultur, med en interessant omend morbidt, syn på skønhed, er den kinesiske kultur. I har sikkert hørt om den lange tradition med pigers fødder. Der blev stræbt efter at få fødderne til at ligne små dukkefødder. Enhver kan sige sig selv at dette naturligvis ikke skete naturligt; derfor tog man skrappe midler i brug! I en alder af kun 2 år fik de små, forsvarsløse piger ødelagt deres fødder fuldstændigt! Man brækkede tæerne, knuste svangen og bandt dem til sidst op, så de blev til små, bitte dukkefødder – uden nogen egentlig funktion. Det blev af deres kommende mand set som et vigtigt kriterie, at fødderne var så små og feminine som muligt. Skulle en sorgfuld mor forbarme sig over sit smertepåførte barn og løsne bindingen, ville hun aldrig kunne få en mand! Det er en forfærdelig tanke, at man i generationer helt op til 1920’erne gjorde så mange uskyldige piger fortræd på denne måde. De led, unødvendigt, for skønheden.

Egyptian Beauty

Forsorgen – et samfundsbillede

For nogle uger siden var der en artikelserie på Information om “De Glemte Børn”. Børn, som havde været en del af den offentlige forsorg tilbage i 50’erne, 60’erne og 70’erne. Jeg vil ikke sige, jeg blev chokeret, for jeg vidste godt, at forholdene ikke havde været lige gode alle steder inden for det offentlige. Men jeg var faktisk ikke klar over, at det havde været så ekskluderende og frihedsberøvende, som det var. Tvangssterilisation, afstraffelse, dyrisk opdragelse. Børnene havde det forfærdeligt!

Forsorgssystemet var i Danmark ikke specielt humant indrettet. En person, der aktivt kæmpede for bedre vilkår inden for børneforsorg, var Peter Sabroe. Politiker, meningsmand og menneskerettighedsforkæmper. Desværre døde han en tragisk død i en togulykke – en alt for tidlig bortgang. Han var aktivt med til at rejse sag mod den berygtede Fru Edle Brandsholm, som var forestander på pigehjemmet, Hebron. Hun var anklaget for adskilige ting; bl.a. vold og upassende intim adfærd mod pigerne, et “unaturligt” forhold til sin ansatte lærerinde, Frk. Thorup, og så gik der solide – og uafkræftede – rygter om, at hun var hermafrodit! Det kommer sig sikkert af, at hun havde et særdeles maskulint  udseende. Sabroe stegte hende! Og hun blev forflyttet. Desværre kom der – så vidt jeg ved – ikke nogen egentlig domfældelse. Der er tilmed lavet et film om Sabroe. “Kampen mod Uretten” – den er værd at se!

Edle Brandsholm