Tag Archives: Kina

Skønhedsidealer

Jeg har altid syntes, at skønhedshistorie er rigtigt spændende! Hvad definerer, hvad vi synes er pænt? Hvorfor var det i nogle kulturer eftertragtet at være buttet og  fyldig? Hvorfor er det i andre eftertragtet at være tynd og spinkel? Hvad med silhuetten? Stor numse? Stor barm? Gennem tiden har der været flere interessante bud på, hvad der er smukt og værd at stræbe efter.

Kigger man på oldtidens Ægypten, er de fleste nok bekendt med de meget karakteristiske idealer: Det er især her, nutidens makeup-tendenser også  stammer fra. Den sorte, markante kohl hele vejen rundt om øjet for at fremhæve det, der netop betød så meget for ægypterne; øjnene. Nærmere betegnet Horus Øjet. Et af de helligste og mest betydningsfulde symboler. Dertil kommer de konturerede måder at fremhæve teinten på – også helt særligt for den kultur. Silhuetterne var “kønslige”.  Det feminine blev fremhævet – og det gjorde det maskuline også. Blot på  en måde, der for nutidens mænd kan virke en anelse feminin. Alle bruge nemlig makeup, også mændene.

En anden kultur, med en interessant omend morbidt, syn på skønhed, er den kinesiske kultur. I har sikkert hørt om den lange tradition med pigers fødder. Der blev stræbt efter at få fødderne til at ligne små dukkefødder. Enhver kan sige sig selv at dette naturligvis ikke skete naturligt; derfor tog man skrappe midler i brug! I en alder af kun 2 år fik de små, forsvarsløse piger ødelagt deres fødder fuldstændigt! Man brækkede tæerne, knuste svangen og bandt dem til sidst op, så de blev til små, bitte dukkefødder – uden nogen egentlig funktion. Det blev af deres kommende mand set som et vigtigt kriterie, at fødderne var så små og feminine som muligt. Skulle en sorgfuld mor forbarme sig over sit smertepåførte barn og løsne bindingen, ville hun aldrig kunne få en mand! Det er en forfærdelig tanke, at man i generationer helt op til 1920’erne gjorde så mange uskyldige piger fortræd på denne måde. De led, unødvendigt, for skønheden.

Egyptian Beauty

Advertisements